DEMOCOPHES – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Børn og Miljø > DEMOCOPHES

Formålet med DEMOCOPHES

DEMOCOPHES var et internationalt forskningsprojekt om skolebørns miljø og sundhed, som i alt 16 lande i Europa deltager i, heriblandt Danmark. Projektet blev delvist finansieret af EU-programmet Life+. I Danmark finansieredes undersøgelsen også af Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevareministeriet.

De øvrige lande, som deltog, var Belgien, Cypern, England, Irland, Luxemborg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, og Ungarn, .

Formålet med DEMOCOPHES var at undersøge europæiske skolebørn og deres mødres udsættelse for nogle potentielt skadelige stoffer i nærmiljøet. Børnene skulle være 6-11 år gamle.

Navnet DEMOCOPHES er en forkortelse, som står for det engelske: DEMOnstration of a study to COordinate and Perform Human biomonitoring on a European Scale.

I undersøgelsen måltes niveauet af kemikalierne kotinin (fortæller om udsættelse for passiv eller aktiv rygning), kadmium, kviksølv, phthalater, bisphenol-A, parabener, triclosan, benzophenon-3. Målingerne blev foretaget ved at tage urinprøver og en lille hårprøve fra mindst 120 skolebørn og deres mødre fra hvert EU-land (I Danmark 144). I Danmark tog vi også blodprøver på både børn og mødre, som blev undersøgt for svært nedbrydelige organiske forureningsstoffer. Et ph.d.-projekt undersøgte for hormonforstyrrende stoffer og ændringer i cellekerner i de hvide blodlegemer i forhold til udsættelsen for bisphenol-A.

Ved at lave en fælles europæisk undersøgelse, kan forskere få viden om miljøpåvirkninger over landegrænser. Det giver også mulighed for, at vi i Danmark kan sammenligne vores målinger med andre landes, både i Europa og globalt.

Baggrunden for DEMOCOPHES

Vi udsættes hver dag for mange naturlige og menneskeskabte kemikalier. Vi indånder dem, spiser dem, og vi kommer i berøring med dem gennem vores hud. De fleste kemikalier er ikke farlige, men det er vigtigt at vide, hvor meget vi udsættes for hvert stof, og hvordan det påvirker vores krop. Det sikrer, at vi ikke bliver syge af at leve i vores miljø.

I DEMOCOPHES undersøges vores udsættelse for kemikalier vha. såkaldt biomonitering. Her vurderer man menneskers udsættelse for stoffer i miljøet ved at måle på kropsvæsker eller væv, f.eks. blod, urin eller hår. Det kan fortælle os om, hvor meget af et kemikalie som optages i kroppen, når vi kommer i kontakt med det. 

Biomonitering kan bruges i sundhedspolitik ved udviklingen af love som kan nedsætte forureningen med kemikalier. Et eksempel er, da man indførte blyfri benzin, efterdet blev bevist, at indånding af bly kan give skader på nervesystemet. Konsekvensen af blyfri benzin er, at blyindholdet i blodet hos danskerne er faldet betydeligt. Det har mindsket risikoen for nerveskader.