Vi udsættes hver dag for mange naturlige og menneskeskabte kemikalier. Vi indånder dem, spiser dem, og vi kommer i berøring med dem gennem vores hud. De fleste kemikalier er ikke farlige, men det er vigtigt at vide, hvor meget vi udsættes for hvert stof, og hvordan det påvirker vores krop. Det sikrer, at vi ikke bliver syge af at leve i vores miljø.

I DEMOCOPHES undersøges vores udsættelse for kemikalier vha. såkaldt biomonitorering. Her vurderer man menneskers udsættelse for stoffer i miljøet ved at måle på kropsvæsker eller væv, f.eks. blod, urin eller hår. Det kan fortælle os om, hvor meget af et kemikalie som optages i kroppen, når vi kommer i kontakt med det. 

Biomonitorering kan bruges i sundhedspolitik ved udviklingen af love som kan nedsætte forureningen med kemikalier. Et eksempel er, da man indførte blyfri benzin, efter at det blev bevist, at indånding af bly kan give skader på nervesystemet. Konsekvensen af blyfri benzin er, at blyindholdet i blodet hos danskerne er faldet betydeligt. Det har mindsket risikoen for nerveskader. 

Alle børn kan få ondt et sted - det er helt normalt. Det minder os om, at vi skal passe på os selv, og ligge i sengen, når vi er syge. Nogle børn har tit ondt samme sted – så taler man om tilbagevendende eller langvarige smerter.

Mellem 10 og 20 procent af danske skolebørn oplever tilbagevendende hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen. Tit kan lægen ikke finde årsagen, da barnet ikke viser tegn på en sygdom. Så kan det være svært at hjælpe, udover ved at berolige og give smertestillende medicin.

Børn får mere og mere smertestillende medicin, især Panodil Pinex og Pamol. Det fås i håndkøb og kan tages, hvis man har ondt et sted. Man behøver ingen recept fra lægen.

De børn, som tit har ondt, kan have svært ved at sove og mere skolefravær. Problemet kan have stor betydning for børn og deres familier. Ind i mellem fortsætter generne i årevis. Derfor er det vigtigt at hjælpe børn med tilbagevendende smerter – og at finde andre tiltag end smertestillende medicin.

Spørgeskemaundersøgelsen Sundhed i Skoletiden undersøgte skolebørns helbred, deres oplevelser med smerter, livskvalitet og brug af smertestillende medicin.

Deltagerne i DEMOCOPHES blev spurgt, om de også havde lyst til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen Sundhed i Skoletiden. Af de 144 børn, sagde 131 børn og mødre ja til dette.

DEMOCOPHES-DK arbejdede efter en protokol godkendt af Videnskabsetisk komite og Datatilsynet. Deltagerne blev informeret om studiet ved møder på skolerne og meldte sig via en hjemmeside. Deltagerne skulle underskrive et informeret samtykke for mødre og for børn hvoraf det fremgik at man kunne melde sig ud på et hvilket som helst tidspunkt.

Forskerne har indsamlet en urinprøve fra alle 144 skolebørn og deres mødre. Urinprøverne bliver bl.a. analyseret for indholdet af kadmium, kotinin, phthalater, bisphenol-A, triclosan, parabener og benzophenon-3. Efterfølgende er prøverne analyseret for indhold af bekæmpelsesmidler samt DINCH der er et stod anvendt som substitut for phthalater.

Forskerne  samlede lille prøve af hår fra både skolebarn og mor. Håret bliver analyseret for indholdet af kviksølv.

I Danmark har vi valgt at undersøge skolebørn og mødres udsættelse for svært nedbrydelige organiske forureningsstoffer, som f.eks. PCB’er, pesticider og bromerede flammehæmmere. 
Blodprøverne anvendes også til at se på hormonforstyrrende stoffer og ændringer i cellekerner i de hvide blodlegemer i forhold til udsættelsen for bisphenol-A.

Tillige med indsamlingen af biologiske prøver blev deltagerne bedt om at udfylde et spørgeskema om boligforhold, livsstil mm